Nyrenoveret kontorlejemål i Aarhus C

Ankersgade 12E, 1. sal, mf., 8000 Aarhus C

RESERVERET
  • Kontor
  • Showroom

Drømmer du om flotte og nyrenoverede lokaler? Drømmer du om at være en del af et spændende og aktivt miljø? Så har vi lige lejemålet til dig.

På Frederiksbjerg - nærmere bestemt på Ankersgade - er vi ved at være klar til at indrette et helt nyt kontorlejemål. Dette lejemål er til virksomheden, der drømmer om et lejemål udover det sædvanlige. Lejemålet befinder sig i en ejendom fuld af historie, og flere kender da sikkert ejendommen bedre som PostNords tidligere distributionscenter. Men nu er brevsortering og afhentning af pakker definitivt fortid på adressen. I stedet får du nu:

- Lejemål i en rå og industriel stil 
- Helt særlig udsigt over Aarhus skyline
- Let tilkørsel og gode parkeringsforhold 
- NB: Der er tale om fremleje hos hovedlejeren, Sleeknote ApS.

Lejemålet på 1. sal mf. består på nuværende tidspunkt af ét stort rektangulært kontorrum, tekøkken/spiserum, og egne toiletter. Det er dog også muligt at oprette flere mindre kontorrum, da indretningen og planløsningen fastlægges i tæt samarbejde mellem vores tegnestue og den kommende lejer. Derfor er plantegningen her i materialet således blot et foreløbigt forslag. 

Ejendommen på Ankersgade består af to etager på hver i omegnen af 2.000 kvm, og derudover er der også en underetage på hele 6.000 kvm. Som sædvanligt i Olav de Linde lejemål er der fokus på at genbruge bygningsdele fra den eksisterende bygning, og ligeledes bliver der tilføjet "reuse" elementer fra andre bygninger for at opnå en helt særlig og lidt upoleret stil. Dette sker blandt andet igennem afrensning af betonsøjler og -lofter, lægning af nyt gulv og maling af lejemålet. For at kunne nyde den fantastiske udsigt over Aarhus og for at lukke mere lys ind, bliver facaden desuden åbnet op med flere vinduespartier.  

Her er altså en unik mulighed for virksomheden, der søger et nyindrettet Aarhus-kontor, hvor den rå og utraditionelle stil går hånd i hånd med ufravigelige krav om høj funktionalitet. Beliggenheden på Frederiksbjerg, Aarhus C er central men på samme tid praktisk. Der er let tilkørsel, uanset om du kommer fra midtbyen eller fra én af forstæderne. Her er Frederiksbjergs summende cafe- og butiksliv få skridt fra hoveddøren og kun 800 meters gang til Bruuns Galleri. En meget stor parkeringsplads hører desuden til ejendommen, hvor det efter behov er muligt at leje parkeringspladser.

Hent prospekt

Når du bestiller prospekt, godkender du, at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger, og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedrørende ejendommen.

  • Aarhus
  • Årlig leje: 1.300 kr/m2
  • Areal: 245 m2
  • Sagsnr: 5-326-1003
  • ENERGI@1Energimærke: C